Forretningsbetingelser

(Senest opdateret: 11 Nov. 2025)


1. Om Unspent

Unspent Technologies ApS ("Unspent", "vi", "os") hjælper forbrugere med at få udbetalt værdien af ubrugte gavekort og tilgodebeviser i kontanter.

Vi handler på baggrund af den fuldmagt, som forbrugeren afgiver ved tilmelding via vores hjemmeside.

CVR-nr.: 45374386

Adresse: PH Park 8, 2970 Hørsholm

E-mail: kontakt@unspent.dk

Telefon: 50 13 39 00

Website: www.unspent.dk


2. Aftalegrundlag

Disse forretningsbetingelser gælder for alle aftaler, der indgås mellem Unspent og forbrugeren ("kunden").

Ved at indsende formularen på vores hjemmeside og afgive fuldmagt accepterer kunden disse betingelser samt vores Persondatapolitik og Cookiepolitik.


3. Fuldmagt

Kunden giver Unspent fuldmagt til på kundens vegne at:

  • fremsætte krav over for virksomheden som har udstedt gavekortet eller tilgodebeviset ("udstederen"),
  • indhente nødvendige oplysninger,
  • føre sag, klage eller inddrivelsesproces for at opnå udbetaling af værdien, og
  • modtage betalingen på kundens vegne.

Fuldmagten er gyldig, indtil sagen er afsluttet eller skriftligt tilbagekaldt.

Tilbagekaldelse fritager ikke kunden for betaling af omkostninger, som allerede er afholdt af Unspent.


4. Ejerskab og kundens forpligtelser

Ejerskabet af gavekortet eller tilgodebeviset forbliver hos kunden, men Unspent har eneret til at håndtere sagen, indtil den er afsluttet.

Kunden forpligter sig til ikke at sælge, overdrage, indløse eller disponere over gavekortet under sagsbehandlingen.

Hvis dette sker, betragtes aftalen som misligholdt, og Unspent kan kræve:

  • det aftalte honorar som hvis sagen var gennemført med succes, samt
  • dækning af dokumenterede omkostninger, som Unspent har haft i forbindelse med sagen.

5. Betaling

Unspent beregner sig et honorar på 20 % inkl. moms af gavekortets eller tilgodebevisets pålydende værdi eller det udbetalte beløb – alt efter hvilket der er højest. Beløbet fratrækkes automatisk ved udbetaling til kunden. Der opkræves ingen betaling, hvis sagen afsluttes uden udbetaling.


6. Retssag og inddrivelse

Hvis udstederen afviser kravet, og sagen overgår til retssag, klage eller inddrivelsesproces, kan sagsbehandlingen tage flere måneder afhængigt af udstederens og myndighedernes sagsbehandlingstid.

Unspent beslutter, i hvilket omfang sagen skal føres videre, og holder kunden orienteret undervejs.


7. Udbetaling

Når Unspent modtager betaling fra udstederen, fratrækkes honoraret, og restbeløbet overføres til kundens oplyste konto. Kunden er ansvarlig for at oplyse korrekte kontooplysninger.


8. Ansvarsbegrænsning

Unspent er ikke ansvarlig for manglende udbetaling, hvis udstederen er gået konkurs, under rekonstruktion eller afviser kravet på et lovligt grundlag.

Vi påtager os heller ikke ansvar for indirekte tab, følgeskader eller tabt fortjeneste.


9. Behandling af personoplysninger

Unspent behandler personoplysninger i overensstemmelse med gældende lovgivning og vores Persondatapolitik.

Kunden giver samtidig samtykke til, at Unspent må behandle og videregive nødvendige oplysninger til udstederen, domstole og advokater eller andre relevante instanser, i det omfang det er nødvendigt for at gennemføre sagen eller føre retssager.


10. Tilbagekaldelse og ophør

Kunden kan til enhver tid tilbagekalde fuldmagten ved skriftlig henvendelse.

Tilbagekaldelse fritager dog ikke for dækning af allerede påløbne omkostninger, jf. punkt 4.


11. Tvister og lovvalg

Enhver tvist mellem kunden og Unspent skal søges løst i mindelighed. Kan enighed ikke opnås afgøres tvister ved dansk domstol efter dansk ret.


12. Ændringer

Unspent kan løbende opdatere disse betingelser. Den gældende version vil altid være tilgængelig på www.unspent.dk/betingelser.